lørdag den 5. april 2014

I anledningen af H.C. Andersen´s

fødselsdag forleden(02. april), kommer her to af mine personlige favorit digte skrevet af H.C. Andersen:

"Jeg har en angst som aldrig før"

Jeg har en angst som aldrig før,
som stod jeg foran dødens dør
og måtte ind og styrte ned
i mørke og i ensomhed.
Jeg drives frem med stormens hast. 
O Herre, Herre, hold mig fast.

Alt ondt i mig, det kom fra mig,
hvad godt jeg gjorde, kom fra dig;
de andres skyld jeg nok opskrev,
men ej mit eget skyldnerbrev;
hvor har jeg for mig selv hver dag
besmykket godt min egen sag!

Jeg trædes skal af dødens hæl,
først da sig løfte kan min sjæl.
Læg Fadervor som duens blad
mig på min tunge, gør mig glad!
Har jeg ej Gud, hvad har jeg da,
Når hele verden falder fra!

Og så et digt jeg første gang stødte på da jeg gik i 5/6 klasse. 

"Det dødende barn"

"Moder, jeg er træt, nu vil jeg sove,
 Lad mig ved dit hjerte slumre ind;
 Græd dog ej, det må du først mig love,  
 Thi din tåre brænder på min kind;
 Her er koldt og ude stormen truer,
 Men i drømme der er alt så smukt,
 Og de søde englebørn jeg skuer,
 Når jeg har det trætte øje lukt.

 Moder, ser du englen ved min side?
 Hører du den dejlige musik?
 Se, han har to vinger, smukke hvide
 Dem han sikkert af Vorherre fik.
 Grønt og gult og rødt for øjet svæver,
 det er blomster engelen udstrør!
 Får jeg også vinger mens jeg lever,
 Eller, moder, får jeg når jeg dør?

 Hvorfor trykker saa du mine hænder?
 Hvorfor lægger du din kind til min?
 Den er våd, og dog som ild den brænder,
 Moder, jeg vil altid være din!
 Men så må du ikke længer sukke
 Græder du, så græder jeg med dig,
 O, jeg er så træt - må øjet lukke -
 -Moder - Se, nu kysser englen mig!"

En stor hyldest til denne fantastiske forfatter. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar