onsdag den 21. januar 2009

År 2009

Så er det nye år i gang. Det bliver et spændende år med mange planer. Henriette er startet med at læse som Social og Sundhedsassistent, det bliver rigtig godt tror jeg men også hårdt.

Frida og Emil har overstået den årlige influenza, så vi håber ikke på mere af den slags det næste stykke tid. Vi har ikke mærket så meget til Emil´s Astmatisk Bronkitis i denne sæson, så vi håber at det er et overstået kapitel.

Vi skal til Skejby i starten af næste måned til Frida´s ½ årlige undersøgelse i forbindelse med hendes NF. Vi håber ikke på nogle overraskelser i den sammenhæng da vi synes vi er inde i en rigtig god rytme lige nu. Emil er inviteret med så vi i samme forbindelse kan få frikendt ham.

Frida har kun 2 måneder tilbage i børnehaven, så vi forældre er så småt begyndt at få sommerfugle i maven på hendes vegne:). Håber at overgangen til sfo/skolen kommer til at gå gnidningsløst, da hun for alt i verden ikke skal lide nogen nederlag pga. hendes handicap.

Jeg har trænet hele julen, og det er endt med at jeg må holde en lille pause pga. overanstrengelse:(. Håber snart at jeg kan optage træningen igen da jeg virkelig bliver rastløs af bare gå at lalle rundt. Det eneste jeg har er mine daglige 10km cykling til og fra arbejde, og heldigvis for det:).