lørdag den 19. november 2016

Kort nyt fra Sønderris

Jeg synes det var tid med lidt nyt herfra Sønderris. Frida er inde i en stabil periode. Hun har haft en fantastisk måned, uden fraværsdage fra skolen. Det tager vi som et godt tegn. Hun taler dog varmt for at komme på efterskole, da hun stadigvæk synes nogle af hendes klassekammerater er efter hende. Hun synes også det er svært at følge med, men hun får heller ingen "ekstra" hjælp på nogen måder. Men hun er sej og hænger i.

Frida får næsten ingen medicin mere. Vi har skiftet det kemiske ud med det naturlige, og det virker som om det har givet bonus. Ikke at medicinen ikke har været godt, for den har været til stor hjælp i perioder. Men medicinen gør det ikke alene....og der findes andre metoder som vi nu har fundet gavn i.

Emil har travl med skole, badminton og venner. Han er ved at være en stor dreng(synes han selv). Næsten alt legetøjet er skiftet ud med egen youtube kanal og ps4........suk!

Jeg selv er i fuld sving med mit 2 år på phytoterapeut studiet. Hold fast det går stærkt. Det næste ½ år skal jeg i gang med anatomi og fysiologi, og sygdomslære ved siden af phytoterapeut skolen. Jeg har valgt at supplerer min uddannelse med øreakupunktur/auriculoterapi. Det tror jeg bliver spændende.

Desuden skal jeg i gang med ny hjemmeside, logo, visitkort, pjecer til min kommende "lille" forretning. Indtil videre bruger jeg følgende hjemmeside www.jarlogurt.dk, så kig endelig forbi og se hvad jeg kan tilbyde:-)

Tak for nu!

Thomas