onsdag den 20. marts 2013

Marts/April 2013

I februar var vi til den årlige kontrol på Skejby sygehus med Frida. Det går godt med Frida så de vil først se hende igen om et år(med mindre der sker nogle forandringer). Vi slipper dog ikke for øjescreening i august måned, men det plejer ikke at være noget problem for Frida.

Fridas klasse står over for sammenlægning igen. Det er 2 gang på 1½år. Det ser ud til at Frida har fået hendes ønsker om klassekammerater og klasselærer opfyldt. Det er vi mægtig glade for da det er utroligt opslidende, at skulle sætte en ny klasselærer ind i alle problematikkerne omkring Frida.....med det mener jeg strukturen.. dags rytmen..legegrupper osv.

Frida har ændret sig markant på det sidste. Hun er blevet en rigtig stor pige at se på. Også hendes væremåde har ændret sig. Hun har 2-3 rigtig gode veninder som hun på skift sover sammen med i weekenden. Der går længere og længere tid imellem hvor vi bare er vores lille familie samlet i weekenden.
Frida har desværre også raget nogle dårlige vaner til sig som vi skal have en snak med børnepsyk om. Hun er blevet meget kontrollererne igen. Hun tjekker om dørerne er låst flere gange....og når hun lige har kontrolleret dem, kan hun finde på at spørge os om de er låste. Det samme med stearinlys...selv om de ikke har været tændt spørger hun altid om vi har husket at slukke dem, og sådan er der så mange ting der er pt.

Emil starter i førskole igen. Vi har besluttet i samråd med Emils lærer at han skal starte i 0 klasse igen. Han får lov til at lege et år mere sammen med en anden af hans klassekammerater og det er de 2 hvis mægtig glade for. Han kommer naturligvis til at savne de gamle klassekammerater.

Jeg er begyndt på samtaleterapi. Terapeuten er en person jeg "klinger" godt med. Jeg har ingen problemer med at grave dybt ind i mig selv og fortælle om mine inderste tanker . Jeg bliver godt nok udfordret på det mentale....og jeg kan gå derfra i trist tilstand...måske fordi vi snakker om tanker og følelser jeg normalt ikke deler med andre.

Sidst har vi snakket om værdier i livet. Spørgsmålene er til næste gang:
-Hvad vil du virkelig gerne?
-Hvad skal dit liv stå for?
-Hvilken slags person vil du gerne være? Hvilken slags forhold vil du gerne opbygge-hvad skal det bestå i?
-Hvordan vil du gerne handle/opføre dig i verden, overfor andre, overfor dig selv?
-Hvis et mirakel kunne indtræffe, hvad vil du allermest gerne have i dit liv som ikke er der lige nu?
-Hvad skal din(korte)tid på den her blå planet i bund og grund handle om?

Puhaa jeg synes det er nogle store spørgsmål og jeg kommer nok til bruge mange aftentimer på at få det tænkt ordenligt igennem.

Nå det var en kort status opdatering herfra.

Vi ses derude!

Lyt endelig til den dejlige sang herunder.