torsdag den 19. maj 2011

Siden sidst

Frida´s ritalin behandling går godt. Hun startede først i marts. Vi var skeptiske i starten men efterhånden kan vi se resultater og forbedringer. Fridas lærer har meddelt os ditto, så det er bare dejligt. Hendes appetit er desværre ikke tilstede så vi må holde skarpt øje med hendes vægt.
Frida har også fået bevilliget 2 timers støtte om ugen, i skolen til en start. Det er ikke meget men vi trøster os med at lidt er bedre end ingenting, og det kan jo være der falder flere timer af i det nye skoleår.

Jeg selv har det ok, men ikke mere end det...det er også fint. Jeg er hoppet over på et nyt kursus der omhandler angst og depression. Jeg håber det er givende!

Vi har alle 4 været med min mor og far i sommerhus på Djursland, nærmere betegnet Bønnerup Strand. Skønt sted med dejlig natur. Vi var en tur forbi Ree Park på safari, det var en god oplevelse både for børnene men også for de voksne. Ellers stod den på hygge i sommerhuset med god mad og vin og hvad der ellers høre til.

Men ellers går tiden sin gang(mener jeg man siger) :)

Fandt dette fine lille digt som jeg vil dele med jer.

At leve i nuet er livets teknik

og alle folk gør deres bedste, 
men halvdelen vælger det nu, som gik,
og halvdelen vælger det næste.

Og det forrige nu og det kommende nu

bliver aldrig i livet presente,
og alle folks levetid går sågu
med bare at mindes og vente.

For det nu, som er gået, er altid forbi,

og det næste bliver aldrig det rette.
Næ, sørg for, at det nu, du lever i, 
én gang for altid er dette.


Skrevet af Piet Hein