Søndag d. 29.06-2008:10km, damn denne dag havde jeg glædet mig til. Mine tynde ben skulle sættes på den hidtil værste prøve:). Vi tog afsted i god tid alle 4(Emil, Frida, Henriette og jeg). Vi havde været til noget hygge kom sammen med nogle vennepar lørdag aften, så ungerne var godt trætte.
Nå men vi kom frem i tide, så jeg kunne nå at være med til opvarmningen. I øvrigt en rigtig god opvarmning, sku da lige før jeg blev træt inden løbet:). Men det var rigtig godt.....da vinden blæste godt og det var lidt små koldt.
Starten gik, og folk lagde ud et vanvittigt tempo. Jeg var fast besluttet på kun at fokuserer på mit egent løb, da jeg ikke ville risikerer at gå sukkerkold.
Allerede ved 2 km mærket var der væskedepot, så jeg tankede vand op for en sikkerhedsskyld. Dette løb er vildt anderledes i forhold til hvad jeg ellers har prøvet. Normalt løber jeg og tænker alt muligt igennem, små meditere lidt osv. Men her tænkte jeg konstant på hvor jeg skulle sætte den næste fod.
De første 6 km gik rigtig fint, indtil vi møder kun løst sand......det var et helvede at komme igennem og varede i ca. 2 km. Dog var det positivt da jeg overhalede ca. 10-15løbere her:).
Da vi når 8km mærket tanker jeg noget maxim energidrink på og tænker nu gir jeg den gas...for jeg er slet ikke så træt som jeg burde være.
Og derudaf gik det:).
Tiden var 1.02,38sek. Men alså suverænt løb. Næste år må jeg lige gøre det en tand bedre. Ved dog endnu ikke om der satses på en bedre 10km tid, eller om jeg skal hoppe på en ½ marathon.
Mine erfaringer med dette løb er: Folk siger det er så hårdt. Det synes jeg ikke løbet var da jeg løb det, men efterfølgende er mine løbeknæ begyndt at vise sig igen, men det har været det hele værd.
Vi ses ihvertfaldt helt klart til næste års Beach Marathon.
Vi hyggede os efterfølgende i Hvide Sande by, med is og havnerundtur. Det var hyggeligt nok. Men som sagt ungerne var trætte så det blev en kort tur.
Et yndigt ungt par:).
Et yndigt ungt par:).
