mandag den 30. april 2007

Diabetes type 1


Suk!!!. Førhen kunne man spise hvad man ville...drikke hvad man ville, uden at tænke over det. Nu har man fået Diabetes Type 1, det er ikke særlig fedt at få at vide lige pludselig, især ikke når man selv synes man har levet rigtig fornuftigt. Men man vænner sig vel til det, selv om det er svært at overskue, og man kan så sige til sig selv at der findes langt værre sygdomme end lige den der har ramt dig.Nå men jeg fik det konstateret lige efter påsken hvor jeg var ved min storesøster lotte og min svorger´s sølvbryllup(rigtig hyggeligt iøvrigt), ved at min bror(som også har sukkersyge)for sjovt lige ville tage mit blodsukker. Den viste "high" på displayét 2 gange i træk...og 3 gang viste den 26.6. Vi ringede til vagtlægen lige for en sikkerheds skyld, og fik at vide jeg skulle opsøge læge med det samme. Ved lægebesøget blev jeg akut indlagt, da der var fare for syreforgiftning mm. Herefter fulgte 5 dage på Esbjerg sygehus hvor man prøvede at få nogenlunde styr på mit blodsukker, og hvor man satte mig ind i de forskellige rutiner i forbindelse med diabetes.Det var dejligt at blive udskrevet, men for pokker man var lidt utryg ved det. Lige pludselig kunne man jo ikke spørge sygeplejerskene til råds. Nå men indtil videre går det rigtig fint, jeg er ved at vænne mig til at stikke mig selv, selvom det gør pokkers ondt når jeg rammer en muskel eller stikker igennem fedtvævet. Ja stikker igennem fedtvævet...jeg har tabt mig 11kg i forbindelse med sukkersygen, så jeg har ikke meget fedt på maven:). Jeg har også fået kontakt med andre der har sukkersyge, og det er min mening at bruge dem som en slags sparringspartnere når der opstår problemer m.m. Ellers har jeg også min bror som jo også kender til det.Så en rigtig god nyhed...min prøveperiode hos Westcoast er overstået, så jeg er endelig fastansat. Det er bare så dejligt, da jeg er mega glad for at være der.