søndag den 26. februar 2012

29. Februar


Sjældne-dagen 2012

Onsdag den 29. februar 2012 fejres Sjældne-dagen 2012. Sjældne-dagen er en international opmærksomhedsdag, som bruges til at sætte fokus på sjældne sygdomme. Sjældne Diagnoser arrangerer en række aktiviteter på dagen: Der afholdes en konference, der foregår en march gennem Københavns gader, og der afholdes en afsluttende event med prisoverrækkelse på Nytorv i København.

 ”Velkommen til Sjældne-land”

Konferencen ”Velkommen til Sjældne-land” er dagens faglige indslag, der sætter fokus på social støtte til sjældne borgere og deres familier. Udgangspunktet for konferencen er, at sjældne borgere skal have de samme rettigheder og muligheder som alle andre.

Sjældne-march gennem København

Efter konferencen afholdes Sjældne-march - en march gennem Københavns gader med fakler, balloner og skilte for at skabe mest mulig opmærksomhed om sjældne sygdomme blandt befolkningen.

Event og prisoverrækkelse på Nytorv

Marchen slutter på Nytorv i København, hvor der er lagt op til spændende underholdning for alle. En række kunstnere vil optræde, og Sjældne-prisen vil blive overrakt til en person, der har gjort et særligt stykke arbejde for sjældne borgere.

Læs mere om Sjældne-dagen 2012

Læs meget mere om Sjældne-dagen på www.29februar.dk. Her kan du blandt andet finde ud af, hvordan du selv kan blive en del af Sjældne-dagen.
Følg også Sjældne-dagen 2012 på facebooksiden www.facebook.com/Sjaeldnedagen.  


Tekst lånt fra NF Danmarks hjemmeside.