torsdag den 16. juli 2009

Er jeg taknemmelig?

Jeg tillader mig at kopierer et indlæg fra Livsnettet skrevet af Charlotte L. Englev som jeg med stor interesse har fulgt de sidste par måneder. Jeg har læst med på hendes blog og fulgt hendes kamp mod kræften. Jeg beundre hendes livsmod og posivitet. Her er hendes sidste indlæg:

Jeg var til bryllup og reception hos en af Michaels gamle venner i Lundtofte Kirke i efteråret og de reklamerede for en prædiken, der skulle handle om taknemmelighed. Hvordan den er grundlæggende i den kristne tro, men også hvordan forskning nu viser, hvordan taknemmelighedsfølelsen giver øget livskvalitet.

Det fik mig til at tænke - Er jeg taknemmelig? Det er jeg i høj grad. Ja, det er noget møg, at jeg er blevet syg, at jeg ikke skal leve så længe, som jeg kunne ønske og at mit liv er blevet så begrænset som det er. Det kan jeg da tude over og det gør jeg skam også. Men livet har jeg jo stadig. Oplevelserne. Musikken. De gode bøger. Vennerne. Familien. Arbejdet.
Tænk over alle de ting, vi ikke står i. Hvor priviligerede vi egentlig er. Uden at lyde alt for frelst, så har vi jo alt hvad vi har brug for. Ja, vi stod i den forkerte kø i supermarkedet, bussen kørte foran næsen af os, chefen er en idiot og min familie forstår mig ikke. Kender I ikke alle de ting, som man bare går og bliver irriteret og småsur over?Men hvad med at tænke: Jeg har et supermarked stoppet med alt hvad hjertet kan begære af mad, vi har rent faktisk veje og offentlig transport, jeg har et job og sidst men ikke mindst, jeg har en familie.Skal vi ikke alle lige prøve at kigge på vores liv og se, hvor meget vi har at være taknemmelige over.

Vågn op og stræk dig og tænk - Jeg har ikke ondt.
Rul gardinerne op og se - Det er ikke snestorm
Gå på toilettet og tænk - Jeg har rindende vand
Tag et bad og tænk - Jeg har varmt vand
Spis din morgenmad og tænk - Jeg har nok mad og kan selv vælge, hvad jeg vil spise.
Åbn dit klædeskab og tænk - Jeg har rent tøj at tage på
Kør ind på arbejde og tænk - Jeg har et arbejde, jeg gør nytte, der er brug for mig.Tag ud og køb ind på vejen hjem og tænk - Jeg har mulighed for at vælge lige den mad, der er god for mig
Gå ind i dit hjem og tænk - Jeg har mit eget hjem, hvor jeg kan føle mig tryg...
og ja fortsæt selv.
Hvis man gerne vil have noget at være glad for, så er det faktisk bare at åbne øjnene, tage solbrillerne af og tænke - Det kunne være så meget værre!

Det er smukt skrevet af Charlotte, og hvor har hun bare ret. Visse ting tager vi vel for givet, vi tænker bare ikke over det i hverdagen. Nogen gange indser vi det desværre først når vi bliver ramt af sygdom eller andre ulykkeligheder.
Tak til Charlotte for hendes små stikpiller og hendes altid spændende indlæg, det har været hyggeligt og meget livsbekræftende at lære dig at kende. Charlotte´s blog kan i stadigvæk følge her http://charlotteenglev.wordpress.com/

Charlotte er nu i terminalfasen og kan tage sit sidst åndedræt når som helst.

fredag den 10. juli 2009

Sommer!!!

Så er sommeren over os, og vi nyder sommerferien her i sommerhuset i silkeborg. Vi har indtil videre overstået en kanon familiefest på sjælland hvor der var en masse glade mennesker. Frida var også glad vi fejrede hendes fødselsdag derovre, og hende og Emil+forældre havde en dejlig weekend sammen med alle sjællandererne:). Tak for en super god weekend.

Efterfølgende har vi holdt børnefødselsdag for Fridas kommende klassekammerater(pigerne) for at se hvem de er og om Frida falder i spænd med dem. Hun er sat i klasse med mange vi ikke kender, og hun ikke kender fra børnehaven. Så derfor var vi lidt skeptiske fra starten af, da Fridas børnepsykolog, Fridas støttepædagog havde anbefalet en klasse hvor mange af dem hun kendte i forvejen var. Vi har efterfølgende talt med pædagogerne i Fritteren og de taler varmt for den klasse hun er havnet i. Vi må som forældre stole på at de ved hvad de taler om, og har valgt at lytte til dem. Selv om det indebære farvel til mange af Fridas legekammerater fra børnehaven af. Det kan gøre ondt som forældre at træffe disse valg, men vi vil kun det bedste for Frida.
Det skal siges at hendes fødselsdag gik super, og hun legede godt med størstedelen af de piger der var med. Så det tyder på at pædagogerne ikke helt har taget fejl:).

Mange spørger stadigvæk om hvad NF1 er. Det er forståeligt nok da det er en sjældne diagnose, og vi vil gerne have at folk spørger til det. Jeg har fundet nogle film klip fra sjælden diagnosers hjemmeside som fortæller om skønne Mads der har diagnosen. Jeg håber det kan give folk et indblik i sygdommen og hvor slemt den kan ramme når den er allerværst. Vi har heldigvis været forskånet for de oplevelser Mads og hans familie har været igennem indtil videre, og vi håber forsat at kunne snige os uden om de ubehagligheder som sygdommen/diagnosen kan medføre.

Fra Sjældne Diagnosers hjemmeside:

1:http://www.hostingline.dk/sd/mediaplayer/mads2.wmv
2:http://www.hostingline.dk/sd/mediaplayer/mads1.wmv
3:http://www.hostingline.dk/sd/mediaplayer/amalienborg.wmv

Håber det kan være med til at give en indsigt i sygdommen. Læs mere om filmen her: http://www.sjaeldnediagnoser.dk/00362/00959/

Her i ferien får vi besøg af Hanne, Rene Thor og Tobias(som også er bære af sygdommen) og det glæder vi os meget til. De kommer og besøger os i sommerhuset så der bliver tid til en masse råhygge.

Forsat god sommer til alle!!!!!

lørdag den 4. juli 2009

Digtet: En opgave helt speciel

Jeg har hørt, at der findes en gammel legende,
om hvad der oppe i himlen hændte.

Den siger, at engang den kære Gud
sagde til englene: Vil I gå bud?

Der er et barn, som skal fødes på jord,
vil I prøve at finde en far og en mor,
som vil elske og pleje dets krop og dets sjæl.

Det er nemlig en opgave helt speciel:
Barnet er svagt, det har handicap med,
så det kræver meget tålmodighed.

I ved, at jeg elsker alt svagt og småt,
og jeg ønsker, at barnet skal få det godt,
så de to, der bliver dets far og mor,
må virke som mine hænder på jord.

Måske vil de først have svært ved at se,
at der kan være en mening med det,
at barnet ikke kan tumle og lege,
og det kræver så meget pleje.

Men de vil nok efterhånden lære,
at det giver kræfter at måtte bære.

Guds kærtegn gør undertiden ondt,
og medgange alene er ikke sundt,
men modta'r de barnet som en gave de to,
så bli'r det en kilde til indsigt og tro,

og så kan det sikkert med tiden læres,
at livet er både at bære - og bæres.

tekst er af ukendt oprindelse