Fasten er forbi!!!

Jeg har vel overstået min faste. I fredags var det 40 dage siden jeg sidst har set tv. Jeg havde besluttet mig for at give afkald på forbrugsvarer i form af Alkohol(pånær altervin:-)) og tv/fjernsyns kiggeri. Alkohol var nemt nok da jeg ikke har rørt det i 14 måneder i forvejen. Men fjernsynet var lidt af en prøvelse. Det lyder skørt men forestil dig, at du ikke må se fjernsyn i 40 dage. Alle de gange man bare har tændt det per. automatik og så zappet rundt uden egentligt, at se noget som helst. Det kan de fleste vist nok nikke genkendende til.

De første dage funderede jeg meget over, hvor meget tid vi spilder vores tid med den tv kasse. Lige pludselig har man god til til aftensmaden, god tid til at sidde og snakke sammen i køkkenet, god tid til madpakken, og mere tid til børnene, og tid til alle chiliplanterne. Tid til at fordybe sig i emner man ikke tidligere har brugt tiden på, fordi man lige skulle se en serie eller en film. Jeg har i denne tid også fundet ud af hvor mange gode kvalitetsprogrammer P1, P2 og Radio24syv sender, radiokanaler jeg ikke før har benyttet mig af i sådan et omfang. Jeg har også været til foredrag om Kierkegaard og Martin A. Hansen, og læst en del af deres bøger. Været i kirke "næsten" hver søndag. Fulgt Bibelselskabets læseplan...Ikke at jeg på nogen måder føler mig frelst eller hellig, men jeg finder en god ro i kirkerummet og i kristendommen generelt. Jeg har besøgt forskellige kirkeretninger, men jeg føler mig bedst tilpas i den danske folkekirke. I sær når man begynder at kende ritualerne og rytmen i netop den kirke man føler for, så begynder man at kunne fordybe sig i teksterne og alle de smukke salmer. Som jeg læste i KD´s ordet for et stykke tid siden: Det handlede om en kvinde der bliver adspurgt af sin bordherre hvorfor hun gik i kirke søndag efter søndag. Hun svarer ham "Jeg er nød til at have et sted at gå hen, når livet overrumpler mig på godt og ondt" Kortere og mere præcist kan det vist ikke beskrives. Det handlede for hende om, at hun kunne være så fyldt med glæde, at det løb over, og derfor havde brug for et sted, hvor hun kunne bringe alt sin glæde og tak. Eller hun kunne være tømt for mod, for håb og forventning, at hun måtte søge det sted, hvor hun kunne få fyldt på.

Jeg vil slutte dette indlæg af med teksten til en dejlig salme. På glædeligt gensyn!

Her vil ties, her vil bies

Mel.: A.P. Berggreen 1854
Thomas Laub 1917

1

Her vil ties, her vil bies,
her vil bies, o svage sind!
Vist skal du hente, kun ved at vente,
kun ved at vente, vor sommer ind.
Her vil ties, her vil bies,
her vil bies, o svage sind!

2

Trange tider langsomt skrider,
langsomt skrider. Det har den art.
Dagene længes, vinteren strenges,
vinteren strenges. Og det er svart.
Trange tider langsomt skrider,
langsomt skrider. Det har den art.

3

Turteldue, kom at skue,
kom at skue! Bag gærdet hist
dér skal du finde forsommers minde,
forsommers minde, alt grøn på kvist.
Turteldue, kom at skue,
kom at skue bag gærdet hist!

4

Eja, søde førstegrøde,
førstegrøde af bliden vår!
Lad det nu fryse, lad mig nu gyse,
lad mig nu gyse. Det snart forgår.
Eja, søde førstegrøde,
førstegrøde af bliden vår!

5

Due, kunne du begrunde,
du begrunde, hvad der nu sker!
Kulden den svækkes, blomsterne dækkes,
blomsterne dækkes, jo mer det sner.
Due, kunne du begrunde,
du begrunde, hvad der nu sker!

6

Kom, min due, lad dig skue,
lad dig skue med olieblad!
Se! nu er stunden næsten oprunden,
næsten oprunden, som gør dig glad.
Kom, min due, lad dig skue,
lad dig skue med olieblad!

Højs 2,11-14

Hans Adolph Brorson (1765).

I anledningen af H.C. Andersen´s

fødselsdag forleden(02. april), kommer her to af mine personlige favorit digte skrevet af H.C. Andersen:

"Jeg har en angst som aldrig før"

Jeg har en angst som aldrig før,

som stod jeg foran dødens dør

og måtte ind og styrte ned

i mørke og i ensomhed.

Jeg drives frem med stormens hast. 

O Herre, Herre, hold mig fast.

Alt ondt i mig, det kom fra mig,

hvad godt jeg gjorde, kom fra dig;

de andres skyld jeg nok opskrev,

men ej mit eget skyldnerbrev;

hvor har jeg for mig selv hver dag

besmykket godt min egen sag!

Jeg trædes skal af dødens hæl,

først da sig løfte kan min sjæl.

Læg Fadervor som duens blad

mig på min tunge, gør mig glad!

Har jeg ej Gud, hvad har jeg da,

Når hele verden falder fra!

Og så et digt jeg første gang stødte på da jeg gik i 5/6 klasse. 

"Det dødende barn"

"Moder, jeg er træt, nu vil jeg sove,

 Lad mig ved dit hjerte slumre ind;

 Græd dog ej, det må du først mig love,  

 Thi din tåre brænder på min kind;

 Her er koldt og ude stormen truer,

 Men i drømme der er alt så smukt,

 Og de søde englebørn jeg skuer,

 Når jeg har det trætte øje lukt.

 Moder, ser du englen ved min side?

 Hører du den dejlige musik?

 Se, han har to vinger, smukke hvide

 Dem han sikkert af Vorherre fik.

 Grønt og gult og rødt for øjet svæver,

 det er blomster engelen udstrør!

 Får jeg også vinger mens jeg lever,

 Eller, moder, får jeg når jeg dør?

 Hvorfor trykker saa du mine hænder?

 Hvorfor lægger du din kind til min?

 Den er våd, og dog som ild den brænder,

 Moder, jeg vil altid være din!

 Men så må du ikke længer sukke

 Græder du, så græder jeg med dig,

 O, jeg er så træt - må øjet lukke -

 -Moder - Se, nu kysser englen mig!"

En stor hyldest til denne fantastiske forfatter. 

Skoleåret indtil videre!!!

Suk og atter suk. Vi troede at vi var på forkant med skolen, da vi havde det møde i August måned. Men nej, det har været et langt mareridt. Fra Oktober og frem til nu, har Frida haft så mange sygedage, at vi har opgivet at tælle dem. Blot for at komme med et eksempel. Nov/Dec havde hun mindst 14 sygedage. Vi har prøvet at spotte om det er nogle særlige dage, timer, lærer eller andet der kunne danne et mønster. Men det er der ikke. Vi har haft besøg af PPR, vi har holdt møder med Skole, lærer og PPR, hvor vi har lavet en fælles plan for Frida, men lige lidt hjælper det. Vi skal til netværksmøde igen i næste uge, så må vi se på en evt. ny plan. Jeg har givet udtryk overfor PPR, min bekymring om Frida er på den rette skole, og om skolen kan imødekomme Fridas behov. Vi ville være kede af at skifte skole, og håber heller ikke det kommer på tale, men hvis det er det der skal til for at Frida kan trives bliver vi nød til at se på det.

Som familie tærer det på kræfterne, da alle hendes frustrationer går ud over os, og ikke mindst Emil. Vi er i sådan en situation at vi ikke tør lade dem være alene, da hun er meget voldelig over for ham. Heldigvis er Emil, Henriette og jeg selv helt ovenpå, ellers var det heller ikke gået i særlig lang tid. Vi beder til at situationen med Frida vil ændre sig til det bedre, så vi måske har forhåbninger om at leve som en "nogenlunde" almindelig familie.

Jeg tillader mig at gengive digtet "En opgave helt special" som jeg første gang skrev her på bloggen i 2009. 

Jeg har hørt, at der findes en gammel legende,
om hvad der oppe i himlen hændte.

Den siger, at engang den kære Gud
sagde til englene: Vil I gå bud?

Der er et barn, som skal fødes på jord,
vil I prøve at finde en far og en mor,
som vil elske og pleje dets krop og dets sjæl.

Det er nemlig en opgave helt speciel:
Barnet er svagt, det har handicap med,
så det kræver meget tålmodighed.

I ved, at jeg elsker alt svagt og småt,
og jeg ønsker, at barnet skal få det godt,
så de to, der bliver dets far og mor,
må virke som mine hænder på jord.

Måske vil de først have svært ved at se,
at der kan være en mening med det,
at barnet ikke kan tumle og lege,
og det kræver så meget pleje.

Men de vil nok efterhånden lære,
at det giver kræfter at måtte bære.

Guds kærtegn gør undertiden ondt,
og medgange alene er ikke sundt,
men modta'r de barnet som en gave de to,
så bli'r det en kilde til indsigt og tro,

og så kan det sikkert med tiden læres,
at livet er både at bære - og bæres.

tekst er af ukendt oprindelse

Jeg håber at der er andre der kan få gavn af digtet, det har ihvertfald givet mig lidt ekstra styrke i svære tider. Det bringer mig til slutningen af dette indlæg. Ja det var måske ikke et særligt positivt indlæg. Jeg håber at jeg snart kan skrive noget positivt om Frida i skolen. Vi kæmper for det!