Fasten er forbi!!!

Jeg har vel overstået min faste. I fredags var det 40 dage siden jeg sidst har set tv. Jeg havde besluttet mig for at give afkald på forbrugsvarer i form af Alkohol(pånær altervin:-)) og tv/fjernsyns kiggeri. Alkohol var nemt nok da jeg ikke har rørt det i 14 måneder i forvejen. Men fjernsynet var lidt af en prøvelse. Det lyder skørt men forestil dig, at du ikke må se fjernsyn i 40 dage. Alle de gange man bare har tændt det per. automatik og så zappet rundt uden egentligt, at se noget som helst. Det kan de fleste vist nok nikke genkendende til.

De første dage funderede jeg meget over, hvor meget tid vi spilder vores tid med den tv kasse. Lige pludselig har man god til til aftensmaden, god tid til at sidde og snakke sammen i køkkenet, god tid til madpakken, og mere tid til børnene, og tid til alle chiliplanterne. Tid til at fordybe sig i emner man ikke tidligere har brugt tiden på, fordi man lige skulle se en serie eller en film. Jeg har i denne tid også fundet ud af hvor mange gode kvalitetsprogrammer P1, P2 og Radio24syv sender, radiokanaler jeg ikke før har benyttet mig af i sådan et omfang. Jeg har også været til foredrag om Kierkegaard og Martin A. Hansen, og læst en del af deres bøger. Været i kirke "næsten" hver søndag. Fulgt Bibelselskabets læseplan...Ikke at jeg på nogen måder føler mig frelst eller hellig, men jeg finder en god ro i kirkerummet og i kristendommen generelt. Jeg har besøgt forskellige kirkeretninger, men jeg føler mig bedst tilpas i den danske folkekirke. I sær når man begynder at kende ritualerne og rytmen i netop den kirke man føler for, så begynder man at kunne fordybe sig i teksterne og alle de smukke salmer. Som jeg læste i KD´s ordet for et stykke tid siden: Det handlede om en kvinde der bliver adspurgt af sin bordherre hvorfor hun gik i kirke søndag efter søndag. Hun svarer ham "Jeg er nød til at have et sted at gå hen, når livet overrumpler mig på godt og ondt" Kortere og mere præcist kan det vist ikke beskrives. Det handlede for hende om, at hun kunne være så fyldt med glæde, at det løb over, og derfor havde brug for et sted, hvor hun kunne bringe alt sin glæde og tak. Eller hun kunne være tømt for mod, for håb og forventning, at hun måtte søge det sted, hvor hun kunne få fyldt på.

Jeg vil slutte dette indlæg af med teksten til en dejlig salme. På glædeligt gensyn!

Her vil ties, her vil bies

Mel.: A.P. Berggreen 1854
Thomas Laub 1917

1

Her vil ties, her vil bies,
her vil bies, o svage sind!
Vist skal du hente, kun ved at vente,
kun ved at vente, vor sommer ind.
Her vil ties, her vil bies,
her vil bies, o svage sind!

2

Trange tider langsomt skrider,
langsomt skrider. Det har den art.
Dagene længes, vinteren strenges,
vinteren strenges. Og det er svart.
Trange tider langsomt skrider,
langsomt skrider. Det har den art.

3

Turteldue, kom at skue,
kom at skue! Bag gærdet hist
dér skal du finde forsommers minde,
forsommers minde, alt grøn på kvist.
Turteldue, kom at skue,
kom at skue bag gærdet hist!

4

Eja, søde førstegrøde,
førstegrøde af bliden vår!
Lad det nu fryse, lad mig nu gyse,
lad mig nu gyse. Det snart forgår.
Eja, søde førstegrøde,
førstegrøde af bliden vår!

5

Due, kunne du begrunde,
du begrunde, hvad der nu sker!
Kulden den svækkes, blomsterne dækkes,
blomsterne dækkes, jo mer det sner.
Due, kunne du begrunde,
du begrunde, hvad der nu sker!

6

Kom, min due, lad dig skue,
lad dig skue med olieblad!
Se! nu er stunden næsten oprunden,
næsten oprunden, som gør dig glad.
Kom, min due, lad dig skue,
lad dig skue med olieblad!

Højs 2,11-14

Hans Adolph Brorson (1765).