mandag den 4. august 2014

Du dejlige danske sommer!

Ferietiden er over os. Vi slapper af og nyder det gode vejr. Ungerne er efterhånden så store at vi ikke behøver at aktiverer dem hele tiden. Det er på den ene måde rigtig rart, men samtidigt ret skræmmende...tænk vi har haft børn i 12 år nu!!!

Jeg har helt glemt at fortælle hvordan det er gået de sidste måneder i Fridas klasse. Skolen valget at lave et reduceret skema, dvs. der er nogle fag hun ikke deltager i. Vi var og er stadigvæk lidt skeptiske, da vi mener det er en lidt for nem udvej for skolen. Frida misser på den måde en del undervisning og det sociale i klassen, men hellere det end en pige der ikke vil i skole. Det skal siges at det fungerede godt de sidst 3 uger af skoleåret, og endda helt uden "sygedage". Det tog sin tid inden der skete noget, men bedre sent end aldrig:-)

Jeg har i tiden op til sommerferie været tæt på at få realiseret en drøm om at flytte på landet. Vi havde kig på et hus med 3000m2 grund til(god plads til chilier) Desuden er der intet som binder os til Sønderris lige på nær skolen. Hmm tænker den kvikke læser nok, da der jo næsten kun har været problemer med skolen. Men vi har valgt at starte i Sønderris skolen med Frida efter sommerferien af 2 grunde. Den ene grund er at den nye skolereform træder i kraft. Dvs. der sker en masse nyt for både lærer og elever, og her mener vi at det er vigtigt for Frida at kende omgivelserne, og alle de personer der er omkring hende, så forvirringen bliver "mindst" mulig. Den anden grund er at hun sluttede skoleåret suverænt af både socialt og lysten til at komme i skole. Så der bliver ingen flytning i denne gang omgang, og så må vi se om chancen byder sig en anden gang, lige nu er det vigtigste børnene og deres trivsel.

Typisk vi mennesker ikke er tilfredse, vi er og bliver grådige. Egentligt burde jeg jo være taknemmelig for det vi har, men det skal derfor til siges at det andet hus overhovedet ikke var noget fancy nyt hus...tværtimod det var et gammelt rødt træhus. Jeg finder bare roen, markerne og skovene ganske tillokkende.

Jeg har det skønt nu. De 40 dage uden fjernsyn har virkelig gjort godt. Det og mange andre ting har gjort at jeg føler, at min tid bliver brugt mere fornuftigt. Desuden får jeg tid til at sidde og filosofere over livet og alle dets udfordringer. Læse en masse bøger om de store filosoffer. Set i bagspejlet er fjernsynet jo kun en flugt fra virkeligheden, jeg vil tilbage til det basale, eller så tæt jeg nu kan komme det. Forbrugsgoder/frås og bedøvende underholdning, nej tak. Et simpelt liv, med tid til eftertanke og fordybelse ja tak:-) Jeg er ikke hellig på nogen måder, og jeg vil heller ikke pege fingrer af andre. Jeg falder stadigvæk selv i fælden ind imellem. Lad mig give et eksempel på et fornyeligt unødvendigt forbrug i mine øjne. Min mobil telefon gik i stykker lige op til sommerferien. Den er 1½år gammel og én reparation kunne garanteret godt give den et års ekstra levetid. Men nej efter 1 uge uden telefon, bestiller jeg en ny, for man kan jo ikke undvære telefonen i 14 dage, desuden er der alt det bøvl med forsendelse osv. Men set i bagspejlet havde jeg nok overlevet foruden og jeg havde sikkert også klaret forsendelsen uden at få stress, og hvad gjorde vi ikke før i tiden:-) Burde man ikke havde brugt de penge til at betale huslånet af med....eller endnu bedre give det til støtte til sultne mennesker, flygtninge rundt omkring i verden, eller til de mange børn og unge der ikke har en familie at støtte sig til? Jeg ved godt man ikke kan frelse hele verden, men alt vores fråseri, især her i vesten, kunne måske være med til at gøre en "lille forskel" hvis vi tænkte os om en ekstra gang.

Jeg har læst 3-4 bøger op til sommerferien, og der i blandt bør jeg nævne "Mesteren og Margarita" af Michail Bulgakov, en djævelsk god roman som fortjener at blive læst mindst 1 gang. Desuden kan jeg anbefale "Natten der kommer" af Carl-Henning Wijkmark om livet og om døden. Lige nu er jeg i gang med "Gralstrilogien" skrevet af Lars Muhl, og jeg er indtil videre godt tilfreds. Trilogien sætter tankerne i gang omkring vores eksistens.

Til sidst inden jeg hiver stikket ud af computeren, slukker for strømmen, og bygger mig en jordhule. Jeg har ændret mig igennem de seneste par år. Til det bedre, ja synes jeg selv, og ellers....er jeg bedøvende ligeglad, bare jeg har det godt!  forsat god sommer:-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar