Frida´s første blodprøve

Så kom vi til det jeg frygtede mest, nemlig Fridas første blodprøve, alle der kender hendes temperament ved hvorfor:). Vi synes vi var godt forberedt Men det var med sommerfugle i maven jeg hentede Frida i børnehaven i dag. Vivi som er en af pædagogerne i børnehaven fortalte at de havde snakket rigtig meget om det deroppe. Så det kunne jo næsten ikke gå galt. Desuden havde jeg lovet tøsen en tur på Mc´D og en tur hos den lokale legetøj´s dealer hvis hun var en stor pige.

Hun virkede rigtig rolig og glad i bilen på vej derind.
Vi ventede i ca. 5 minutter derinde, da en sygeplejerske kom og hentede os, og så gik det løs. Jeg/Vi fik overtalt Frida til at lægge sig op på briksen, men så begyndte det at gå op for tøsen at nu var det sku alvor. Vi prøvede med vores beroligende stemmer at fortælle hende at der ikke var noget at være bange for, men det var Frida ikke enig i. Hun sagde far vi køre nu, og så gider jeg ikke på Mc´D. Jaja så nemt er det jo ikke at slippe. Så sygeplejersken og jeg blev enige om at få det overstået hurtigt, og hun kaldte på forstærkning. Jeg lå halvt oven på Frida for at holde hende nede, en sygeplejerske holdt hendes arm stille, og en til at tage blodprøven. Hun kæmpede rigtig godt tøsen, men det skulle jo overstås. Efter 3 minutter smuttede vi igen, og Frida var godt mopset og gad ikke sige farvel til de 2 søde sygeplejerske der havde hjulpet:).
Hendes eneste bemærkning var "nu køre vi på Mc´D far".

Hun er sku sej min lille datter:).