lørdag den 19. november 2016

Kort nyt fra Sønderris

Jeg synes det var tid med lidt nyt herfra Sønderris. Frida er inde i en stabil periode. Hun har haft en fantastisk måned, uden fraværsdage fra skolen. Det tager vi som et godt tegn. Hun taler dog varmt for at komme på efterskole, da hun stadigvæk synes nogle af hendes klassekammerater er efter hende. Hun synes også det er svært at følge med, men hun får heller ingen "ekstra" hjælp på nogen måder. Men hun er sej og hænger i.

Frida får næsten ingen medicin mere. Vi har skiftet det kemiske ud med det naturlige, og det virker som om det har givet bonus. Ikke at medicinen ikke har været godt, for den har været til stor hjælp i perioder. Men medicinen gør det ikke alene....og der findes andre metoder som vi nu har fundet gavn i.

Emil har travl med skole, badminton og venner. Han er ved at være en stor dreng(synes han selv). Næsten alt legetøjet er skiftet ud med egen youtube kanal og ps4........suk!

Jeg selv er i fuld sving med mit 2 år på phytoterapeut studiet. Hold fast det går stærkt. Det næste ½ år skal jeg i gang med anatomi og fysiologi, og sygdomslære ved siden af phytoterapeut skolen. Jeg har valgt at supplerer min uddannelse med øreakupunktur/auriculoterapi. Det tror jeg bliver spændende.

Desuden skal jeg i gang med ny hjemmeside, logo, visitkort, pjecer til min kommende "lille" forretning. Indtil videre bruger jeg følgende hjemmeside www.jarlogurt.dk, så kig endelig forbi og se hvad jeg kan tilbyde:-)

Tak for nu!

Thomas

søndag den 27. september 2015

Så blev det efterår!

Skolestarten er gået over alt forventning for Frida. Hun har ikke haft en eneste sygedag i det nye skoleår. Hun har igennem sommeren haft samtaler med en rådgiver fra SSP, og det er gået fint. Hun har ligeledes fået tildelt nogle timer i skolen, hvor der er en voksen der hjælper hende med forskellige opgaver. Bare det der er nogen fra kommunen og skolen der er opmærksom på hendes problemer er godt, og det er vi taknemmelig for.

Frida starter på ridning nu, og denne gang er det almindelig ridning og ikke handicapridning. Hun skal udfordres noget mere nu, så det ikke bliver kedeligt for hende.

Emil går det også godt med, han er startet på badminton, og det synes han er fedt. Hans ambitioner fejler heller ikke noget, da han vil være verdensmester. Men mindre kan også gøre det:-)

Jeg starter på phytoterapeut uddannelsen i Århus d. 31. Oktober, så de næste 3 år får jeg travlt. Det er dog delt op så det består af fjernundervisning, og så mødes man en weekend i måneden til undervisning. Hvis du har lyst kan du læse mere om phytoterapeut uddannelsen her: www.urteskolen.com. Jeg glæder mig til at komme i gang, og vil nok under min uddannelsen søge et job, som er mere relevant inden for alternativmedicin, end det jeg har nu. Så sig endelig til hvis i kender nogen:-) Jeg kunne fortæller rigtig meget om uddannelsen men jeg vil begrænse mig til linket. Nu skal jeg gennemføre uddannelsen, og så må vi se hvad der dukker op af jobmuligheder senere.
Jeg har lavet en hjemmeside der hedder www.jarlogurt.dk, der vil jeg efterhånden skrive om mine oplevelser under uddannelsen. Ditto har jeg lavet en facebook gruppe der hedder jarl & urt, du er velkommen til at kigge med begge steder. Det er ikke kun om urter og naturmedicin, men også om planter, blomster, svampe, kosttilskud, vitaminer, mineraler, økologi, alternativ behandling, sundhed, motion. så vi kommer vidt omkring.

Jeg vil gerne have skrevet om sommerferien, da den bød på en masse gode oplevelser. Bla. ferie på Slette Strand, mine oplevelser hos en Shaman m.m. Det må blive en anden gang.

Det var alt fra her. Há det godt derude!

Thomas

tirsdag den 7. april 2015

Kort nyt

Lige en lille update herfra Sønderris. Frida har haft et fantastisk efterår i skolen. Dejligt at se, og man glemte næsten alle de bekymringer der har været omkring hendes skolegang. Men efter nytår er det desværre gået galt igen. Det er ikke mange hele uger Frida har været i skolen siden, og man kan roligt konstaterer, at hun er tilbage i samme dårlige rytme som før. Vi har kontaktet Skolen, børnepsyk, ppr og specialrådgivningen, for at se om vi kan komme frem til en fælles løsning. Men der går nok de sædvanlige 2-3 måneder inden der sker noget. Man burde tro det ville gå en anelse hurtigere, eftersom hun har været i systemet siden hun var 4 år, men nej. Jeg er meget forundret over, hvorfor det hele tiden er os forældre der skal kontakte skolen, og påpege problemet, og ikke omvendt? Man føler lidt ligesom, at de er mere eller mindre ligeglade med Frida.

Emil er heldigvis glad for at gå i skole. Men klart, at Fridas fravær også påvirker ham. Drengen kan jo ikke forstå hvorfor storesøster må blive hjemme, og han ikke må. Nå men vi "håber" på en masse møder de næste par måneder(ironi anvendt).

På trods af Fridas problemer er jeg en lykkelig mand. Jeg føler, at vi som familie har haft et par fantastiske år(bortset fra Fridas skolegang). Min spirituelle/åndelige udvikling fortsætter, og heldigvis for det. Jeg håber, at kunne skrive meget mere om det i den nærmeste tid.

Det var alt for nu. Husk sandheden er derude!!!!:-)

Thomas




fredag den 12. december 2014

Religion, åndelighed og spirituel opvågning.

I de sidste 3-4 år har jeg oplevet en masse. Prøvelser og ting som jeg tidligere har forsvoret jeg aldrig nogensinde ville beskæftige mig med. Jeg ser anderledes på tilværelsen nu, jeg har fået nogle "aha" oplevelser, som jeg føler har givet mig en uvurderlig ballast i forståelse og glæde i og om livet. Det siger jeg ikke for at lyde frelst, nej overhovedet ikke og tværtimod. Jeg har netop lært at vi mennesker aldrig bliver perfekte, og hvad der er godt for mig behøver absolut ikke være godt for andre. Vores selv eller ånd er så forskellige, og heldigvis for det. Jeg har prøvet at leve på forskellige måder i mit liv, på godt og ondt, men nu begynder jeg at føle at jeg er på rette spor.

De sidste par måneder har der været fart på. Jeg har nemlig fået gang i løbeskoene for alvor igen. Jeg har struktureret det så jeg igen har faste dage at løbe på....i stedet for den lidt mere løse plan(når jeg får tid planen) Motion skal der bare være tid til, ellers falder jeg hurtig sammen kan jeg mærke. 

Healing/fjern healing: Min kære moster har lært mig en del om healing, og tak for det, jeg er dig dybt taknemmelig. Jeg har prøvehealet nogle mennesker jeg aldrig har kendt, og med ganske gode resultater(tror jeg nok:-)). Så snart kan jeg tilbyde healing til folket:-) Jeg synes den spirituelle verden er fascinerende og spændende, og jeg skal til feb. starte op på "den skandinaviske medium skole", drevet af islandske Juliana Thorfhild. Endnu en prøvelse jeg ser frem til, og som forhåbentligt giver mig et endnu større indblik i menneskets kunnen og dets muligheder. Men meget mere om det senere.

Jeg har læst en del om Martinus Kosmologi, og er man interesseret i religion og åndelighed er hans bøger nok ikke til at komme uden om. Kort om Martinus Kosmologi:

Den danske forfatter Martinus (1890-1981) har i sine værker beskrevet et samlet åndsvidenskabeligt verdensbillede, der rummer en logisk underbygget helhedsforklaring på tilværelsen. Hans baggrund herfor var en højtudviklet intuitionsevne, der satte ham i stand til at overskue og analysere den åndelige verden, som ligger bag den kendte fysiske verden. Målet med hans arbejde var at skabe en åndelig videnskab, der kan give vor tids sandhedssøgende og logisk tænkende mennesker en dybere indsigt i livets natur og udviklingen i verden. I sine analyser præsenterer Martinus et langt mere optimistisk og vidtrækkende livssyn end det, vi almindeligvis kender. Samtidig er de et værdifuldt hjælpemiddel til den praktiske udvikling af moral og væremåde.
Et kernepunkt i det åndsvidenskabelige verdensbillede er forståelsen af, at vi mennesker og alle andre levende væsener indgår i et levende verdensalt. Herigennem synliggøres i en logisk og videnskabelig form, at der eksisterer en evig, alkærlig Guddom, som til alle tider har været kilden til religioner og åndsliv. Martinus viser tillige, hvordan vores bevidsthed, psyke og moral gennem reinkarnation og karma udvikler sig efter logiske naturlove, som bevirker at alle erfaringer - behagelige som ubehagelige - med tiden bliver til gavn for den enkelte.
Martinus' bøger foreligger som et åbent tilbud til alle interesserede. Der er ikke knyttet nogen form for foreningsdannelse eller medlemskab til denne interesse – alle kan frit studere hans bøger og glæde sig over den inspiration, de måtte give anledning til. Martinus Kosmologi er ikke en religiøs trosretning, men giver en logisk baseret forståelse af livet og dets religiøse dimension. Ifølge Martinus er tiden moden for det, han betegner som en kærlighedsvidenskab eller intellektualiseret kristendom, og han har i forlængelse heraf givet sit samlede værk den fælles overordnede titel Det Tredje Testamente.
Læs mere her: http://www.martinus.dk/da/forside/
God fornøjelse:-)!
TJM

fredag den 15. august 2014

Fra bogen skyggerejser

Hvad kan vi opnå ved at rejse til månen, hvis vi ikke er i stand til at passere den afgrund, der skiller os fra os selv? Det er den vigtigste af alle opdagelsesrejser, og uden den er alt andet ikke blot nytteløst, men katastrofalt. 

Thomas Merton