Jeg har hørt, at der findes en gammel legende,
om hvad der oppe i himlen hændte.
Den siger, at engang den kære Gud
sagde til englene: Vil I gå bud?
Der er et barn, som skal fødes på jord,
vil I prøve at finde en far og en mor,
som vil elske og pleje dets krop og dets sjæl.
Det er nemlig en opgave helt speciel:
Barnet er svagt, det har handicap med,
så det kræver meget tålmodighed.
I ved, at jeg elsker alt svagt og småt,
og jeg ønsker, at barnet skal få det godt,
så de to, der bliver dets far og mor,
må virke som mine hænder på jord.
Måske vil de først have svært ved at se,
at der kan være en mening med det,
at barnet ikke kan tumle og lege,
og det kræver så meget pleje.
Men de vil nok efterhånden lære,
at det giver kræfter at måtte bære.
Guds kærtegn gør undertiden ondt,
og medgange alene er ikke sundt,
men modta'r de barnet som en gave de to,
så bli'r det en kilde til indsigt og tro,
og så kan det sikkert med tiden læres,
at livet er både at bære - og bæres.
tekst er af ukendt oprindelse
Fint dikt! Jeg tror det finnes i både norsk og svensk utgave.
SvarSletJeg pleier å tenke sånn: Når hvert 3000 barn faktisk fødes med nf1, så er jeg glad for at vi fikk en av dem. At det var vi som fikk en nf'er og ikke naboen! :) (Ikke et ondt ord om naboen altså! Det var ikke sånn ment!)
Ellen
Helt enig ellen, vores ganske specielle børn er dejlige, og vi kan ikke leve uden dem:)
SvarSletKære Lillebror.
SvarSletDet var et meget smugt og sigende digt du har fundet. Hvis du har brug for at snakke er jeg der. knus
Tak for det, jeg synes også det er et smukt og sigende digt. Man kan næsten få ekstra kræfter som forældre af at læse det. Men glad for at du synes om det:)
SvarSlet