mandag den 19. maj 2008

Lørdag d. 17.05-2008

Så kom den store løbedag for Hr. Mortensen. Vi tog af sted kl. 07.15(gaaab) da vi gerne ville af sted i godt tid. Min mor og far, Emil, Frida, Henriette og jeg ankom i Odense lidt over kl. 9.00. Jeg gik til indskrivningen og fik min startpakke udleveret. Efter hurtig omklædning var jeg bare klar. Jeg indtog bananer og juice så jeg ikke skulle spekulerer på mit blodsukker under løbet. Efter lidt opvarmning gik starten. Damn et tempo de forreste lagde ud med, efter 1.25km måtte jeg sænke tempoet. Det gik godt ude på ruten, men bakkerne kom lidt bag på mig. En ting jeg skal øve mig på inden næste løb er indtagelse af væske mens man løber.......mit vand havnede alle andre steder end min mund. Ruten sluttede af med en sindsyg lang stigning, sådan føltes det i hvert fald. Benene syrede godt til og pulsen lå omkring de 200......for pokker jeg savnede målstregen. 2 minutter efter løb jeg over målstregen, det var bare en super oplevelse. Tiden kunne være bedre, men i betragtning af min knæskade var det ok, ingen overanstrengelse fra min side pt. 6,1KM: 0:31:32 (5:16 min/km 11.42 km/t). Nu kan jeg se frem til d. 8. juni hvor jeg skal løbe 9.2 km i vestkystløbet.

Efter løbet hyggede vi os videre i Odense Zoo. Vi fik lidt godt og spise, og så gik vi ellers på rundtur derinde. Ungerne og vi voksne havde en dejlig eftermiddag. Men bentøjet begyndte at drille lidt sidst på eftermiddagen, men det havde jo sin grund:).

Dagen sluttede af med at der havde været indbrud i Vores bil. Tyveknægten havde smidt en sten igennem højre sidevindue, så bilen var fyldt med glasskår over alle sæderne(ARGHHHH). Nå men ungerne sendte vi med min mor og far hjem, og så ventede vi ellers på at Dansk Auto Hjælp kom og hentede os. Rigtig fin service, de var der efter en ½ time og vi fik bilen på slæb. Og så gik turen ellers til Esbjerg igen.

Efter sådan en lang dag er man total udmattet. Jeg fik et par glas rødvin og så knaldede jeg ellers brikker:). Det er sådan nogle dage der bare er skønne, en hel dag hvor man ikke tænker på sygdom mm. Lad os få nogle flere af dem!!!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar