torsdag den 20. marts 2008

Motion


Starten af februar skete der ting og sager for Henriette og jeg. Mit firma rider på sundhedsbølgen, og har i den forbindelse spurgt alle medarbejderne om vi kunne tænke os at deltage i ”Start to run” projektet. Desuden tilbød de Vores kærester og koner at komme med ligeså. Henriette og jeg besluttede os for at sige ja til tilbuddet. Start to run i Esbjerg er blevet en kæmpesucces, den første aften var der mødt 450 deltagere op.Vi blev delt op i hold og efter fælles opvarmning gik det så ellers derud af. Der er ca. 4 løbetrænere i hver gruppe som man kan spørge til råds hvis man har spørgsmål til træning, løbesko, skader med mere, desuden er de der også til at feje ”dem der er gået kolde” op. Jeg er i gruppen 5km pt, men inden længe skal jeg en tak op til 8km gruppen, det eneste jeg frygter er tempoet. Foruden hver tirsdag til ”start to run” løber jeg også torsdag og søndag . Turene varierer mellem 5-8km pr. tur. Desværre har de mange turer de sidste par måneder slidt lidt på mine knæ, jeg har fået et såkaldt løbeknæ. Jeg har overtrænet og er blevet anbefalet at gå ned til 1-2 træningsdage om ugen, indtil knæet ikke brokker sig mere.

Ved siden af mit løb cykler jeg mine daglige 10km. Jeg har netop erhvervet mig en lækkerbisken af en cykel, nemlig en Kildemoes model ”edge” mountainbike. Det er et vidunder i forhold til min gamle cykel, så det er en ren fornøjelse at gi´den gas på den. Samtidigt kan man snuppe turen igennem skoven uden at spekulere på evt. punktering eller noget. Det er sku dejligtJ.

Her i påsken skal vi til Sjælland, til fødselsdag hos min moster Gitte. Vi overnatter hos min dejlige storesøster og Christian(vi glæder os rigtig meget). Men det er desværre nok kun Frida og jeg der kører derover, da Emil har fået skoldkopper. Men pyt det skal nok blive hyggeligt..

God påske alle!!!!


PS. Jeg har tilføjet link til en række rigtige gode løbe og motionsider.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar