Så tog fanden ved mig. Jeg har tilmeldt mig et løb:). Det har hele tiden været meningen og man skal jo starte et sted. Valget faldt på løbet"den rappe ælling" mest pga. alle penge går til børneafdelingen på Odense Universitets hospital.
Fra løbets hjemmeside:
"Vi vil præsentere alle deltagere for et hyggeligt og spændende arrangement, der tilbyder oplevelse, kvalitet og professionalisme. Vi vil gøre en stor indsats for at give alle deltagere en helt særlig oplevelse den 17. maj. Der er plads til 1.200 deltagere, og der vil være underholdning og musik før, under og efter løbet. Børn under 8 år deltager gratis i Den Rappe Ælling. overskuddet fra Den Rappe Ælling 2008 går ubeskåret til børnene på H.C. Andersen Børnehospital. Vi vil gøre hverdagen lidt lettere for de indlagte børn og deres forældre i form af f.eks. legetøj, spil, legeredskaber og bøger."
Så vi ser frem til denne dag. Det er en 6km rute, så der skal nok være overskud til at hygge sig efter løbet. Løbets hjemmeside http://www.den-rappe-aelling.dk/presse.php
Næste planlagte løb er "Vestkystløbet". Hele Westcoast teamet(mit firma) deltager, og vi skal hygge os med madkurv osv. Jeg snupper 9.2 km ruten da jeg mangler nogle km i benene. Løbets hjemmeside http://www.vestkystlobet.dk/.
Udover disse 2 løb vil jeg nok deltage i diverse småløb i distancerne 6-12km klassen. Jeg går udelukket efter løb der går til et godt formål hvis det kan lade sig gøre. Mit mål indtil videre er at blive min knæ skade kvit, det har allerede hjulpet en del med nye løbesko, og træne max 2 gange om ugen, men næste år skal en ½ maraton opleves, og for pokker jeg glæder mig til mine knæ er klar til endnu mere belastning:)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar