Lillebælt Halvmarathon 2009

Så blev Thomas Jarl Mortensen´s første halvmarathon veloverstået d. 02.05-2009.

Temperaturen var mellem 20 og 22 grader. Jeg stod mellem 10.000 mennesker og havde sommerfugle i maven. Jeg havde mellem kl. 11.30 og 13.45 tisset 5-6 gange lige som min løbebuddy Mogens(nerver og efter alt det man har indtaget op til). Jeg havde fået spist/drukket mit startblodsukker op på 13, så jeg var mere end klar. Jeg stillede mig i 1.40 min. gruppen da jeg havde forhåbninger om en sluttid på omkring de 1.45. Min længste tur siden december måned er omkring 10 km. Så jeg kan ikke prale med at være 100% forberedt. Men når man har meldt sig stiller man også op, og hvis man ikke kunne løbe kunne man altid gå. Så galt skulle det nu ikke gå. De først 5 km gik som forventet med de omkring 5min. pr. km. Vi kom så til en stigning op af broen som slog mig lidt ud af rytmen, mens et eller andet live band stod og spillede "highway to hell". Nå men gel + væske blev indtaget ved første depot omkring 6km og jeg følte mig godt tilpas. Allerede på dette tidspunkt havde jeg justeret lidt om på min forventet sluttid. Så jeg tog den lidt mere med ro. Ved 11-12km var 1.40 ballonerne ude af syne og jeg løb lidt i ingenmandsland.

De 13-18km var jævnt kedelige, jeg var kun fokuseret på hvordan mit blodsukker havde det. Så den smukke natur der skulle være der så jeg ikke så meget til.

Ved 17km løb 1.50 ballonerne også fra mig, jævnt
irriterende. Nå men jeg kunne se en ende på det, der var jo kun ca. 4 km tilbage. Men der kom en hyggelig stigning igen som virkelig trak tænder ud. Jeg blev fristet til at gå men overbeviste mig selv om at det var en dårlig ide, da jeg nok ikke fik gang i benene igen bagefter.

Så kom vi til byområdet igen og det gik nedaf resten af turen super dejligt. Det var så vildt med alle de mennesker der stod og heppede på en, og man fik pludselig fornyet kræfter.

Vi kom ind på opløbsstrækningen hvor der var så mange mennesker. Det var en dejlig oplevelse hvor jeg fik kuldegysninger pga. stemningen og en indre stolthed over at jeg havde gennemført.
Sluttiden blev 1.54,12 så det var fint nok, selv om jeg havde regnet med de 1.45. Det må blive næste år . Mit blodsukker var ca. 5.8 da jeg kom i mål, så det var også rigtig fint.

Det var en kanon oplevelse selv om der var ømhed osv. dagene derefter, og det giver mig helt klar mod på flere eventyr og ikke mindst mod på at udfordre min halvgamle sukkersyge krop endnu mere:), der må snart prøves kræfter med en hel marathon. Diabetes Type 1 skal ikke være en forhindring for mit vedkommende, tværtimod tror jeg at jeg på mange måder kan drage fordel ved det, fordi jeg hele tiden har fokus på mit blodsukker og at jeg hele tiden lytter til min krop signaler.

I Juni måned løber jeg bla. Vestkystløbet, Vrøgum ½ marathon og North Sea Beach Marathon.

Vi ses derude på løbestierne:)

Farvel børnehave, hej Fritter

Det er nu ved at være et stykke tid siden jeg sidst har fået skrevet her. Det er ikke fordi der ikke er sket noget her i Esbjerg...tværtimod.

Frida er startet på fritidshjemmet her hvor vi bor, og indtilvidere synes vi det går godt. Ugen optil var hun spændt og næsten ikke til at skyde igennem. Hun var til disco fest med børnehaven hvor de gav den hele armen med både børne drinks, dans og musik. Vi sagde også pænt farvel til Vivi(Frida´s primær pædagog i børnehaven) og Inge Lise(Frida´s støttepædagog) med et hyggeligt lille kaffebord herhjemme hos os. Frida havde købt 2 små gaver til dem og sørme om der ikke også var et par gaver til Frida(det skulle i ikke havde gjort). Vi vil gerne takke både Inge Lise og Vivi for det gode samarbejde vi har haft omkring Frida. Vi har været trygge ved Jer.

Nu står den så på Fritidshjem og der skal prøves nye grænser af, og det tror jeg også Frida synes der skal. Hun er rigtig fræk og er begyndt på mange nye ting som vi ikke før har set hende gøre:).

Frida er også begyndt på atletik. Det er sjovt at se hende løbe en hel baneomgang(400m) uden pause, hoppe længdespring, kaste med "børnespyd" hoppe på madrasser, sprinte(løbe hurtigt) m.m. De har det sjovt og er meget trætte bagefter. Hun får brugt en masse energi og hun elsker lige at bruge ekstra 10-15minutter til at se på de store hoppe højdespring:).

Frida er begyndt at klage lidt over ondt i ryggen. Vi håber det kun er en periode og ikke er en forløber for skoliose som NF1 børn ofte får. Vi har fået bevilliget ride terapi som kan være til en hjælp mod rygproblemer. Hvilken rideskole det bliver ved vi ikke endnu.

Så til noget helt andet. Efter min skades pause Jan/Feb er jeg så småt ved at være tilbage igen. Har dog ændret mine planer her i foråret Copenhagen Maraton er gledet ud af programmet. Jeg må overflytte mit startnr. til næste år. I morgen skal jeg løbe Lillebælt ½ Maraton så det bliver spændende hvordan det kommer til at gå. Planerne er så Vestkystløbet, måske Vrøgum løbet, så North Sea Beach ½ maraton. I efteråret er der mange spændene løb igen. Erimitage løbet(hvor jeg i år rykker en gruppe op), Hospitalsløbet i Odense eller Berlin Marathon. Vi må se hvordan det hele forløber, hvad vi ikke når i år kan vi jo indhente næste år:).